| Store Dyrehave er et skovområde syd for Hillerød i Nordsjælland. Store Dyrehave blev indhegnet af et jorddige i 1628 af Christian 4. i forbindelse med opførelsen af Frederiksborg Slot, for at holde en hjortebestand inde. Christian 5. anlagde i 1670-80 de karakteristiske stjerneformer med det formål at drive parforcejagt, noget der også stadig ses i Dyrehaven ved Jægersborg. Store Dyrehave blev i 2015 optaget på UNESCOs verdensarvsliste sammen med Gribskov og Jægersborg Hegn og Dyrehave under navnet "Christian 5.s jagtlandskaber".
Se mere på http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/store-dyrehave/ Man kan gå til den nordlige del direkte fra Hillerød St. og ellers fra flere stoppesteder på buslinjerne 306, 335 og 375R der alle kører fra Hillerød St. |
Viser opslag med etiketten Skov. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skov. Vis alle opslag
søndag den 10. januar 2016
Store Dyrehave
Arboretet, Hørsholm
| Arboretet i Hørsholm er en træbotanisk have kombineret med forskning og uddannelse. Arboretet er en enhed under Skov & Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet. Plantesamlingen rummer ca. 2.000 arter og er den største samling af planter og træer i Danmark. Grundlagt i 1936. Samlingen er omfattende og meget flot og faktisk værd at besøge hele året, men er måske flottest i efteråret. Arboretet har dagligt åbent for offentligheden fra 07.30 til solnedgang; hunde må ikke medtages. Det er lidt svært med det offentlige, men man kan tage bus 150S (Nørreport St. - Kokkedal St.) eller 354 (Holte St. - Nivå St.) til Dr. Neergårdsvej og så gå af en sti ind til hovedindgangen. |
lørdag den 19. december 2015
Forstbotanisk Have, Charlottenlund
| Forstbotanisk Have i Charlottenlund er en park underlagt Naturstyrelsen. Haven udgjorde tidligere en enhed under Arboretet i Hørsholm og var dengang tilknyttet Skov & Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet.
Haven er 3,5 ha stor og rummer mere end 600 arter af træer og buske. Forstbotanisk Have blev grundlagt i 1838 som et uddannelsesinstitution for botanikere ved Københavns universitet. Siden 1970 har plejen af haven været udpræget ekstensiv, og den fremstod i stadig stigende omfang som naturskovsområde, i takt med at biologerne fra Københavns Universitet i stigende omfang anvendte Arboretet i Hørsholm til undervisnings-, studie- og forskningsmæssige formål. Som følge heraf er ansvaret for havens pleje og vedligeholdelse fra foråret 2008 overdraget til Skov- og Naturstyrelsen. Der er fri adgang til Forstbotanisk Have året rundt fra klokken 07.00 og indtil solnedgang. Der er mange flotte og usædvanlige træer og buske, og i foråret er Rhododendronerne meget flotte. Haven ligger i gåafstand fra Charlottenlund St. |
søndag den 1. november 2015
Vestskoven
| Vestskoven er et kunstigt anlagt skovområde på ca. 13 km² vest for København, primært beliggende i Albertslund Kommune. Anlæggelsen af skoven blev påbegyndt i 1967, og hovedformålet med etableringen af Vestskoven var at skabe et rekreativt område for de hastigt voksende byområder på Københavns vestegn. Skoven er anlagt som et varieret landskab med åben skov, store sletter, kunstige bakkelandskaber samt høje, søer, stier og veje. Vestskoven er i dag et stort rekreativt naturområde med bålpladser, en naturskole, et museum og en vikingelandsby. Skoven er også hjemsted for Herstedhøje, Oxbjerget. Visse områder afgræsses af Skotsk Højlandskvæg, andre af får Der er ikke mange faciliteter i skoven ud over at naturskolen til tider har salg af te, kaffe og is. Landsbyerne Risby og Herstedøster har heller ingen faciliteter. Byområdet Albertslund ligger dog tæt på den sydlige del af skoven og her finder man både sipsesteder og supermarkeder. Skoven kan nås med Movias linjer 142, 143, 166, 300S og 500S. Skoven kan ikke direkte nås fra nogen station, men Vestvolden der grænser op til den vestlige del af skoven kan nås fra Husum St. og Brøndbyøster St. Fra Malmparken St. er der adgang til et parkområde der grænser op til den nordlige del af skoven. Se også http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/vestskoven/ |
fredag den 30. oktober 2015
Dyrehaven
| Dyrehaven, der korrekt hedder "Jægersborg Dyrehave", er en af hovedstadens mest populære skovområder. Her finder man også Dyrehavsbakken, Eremitagen og traktørstedet Peter Lieps hus. Det meste af området har karakter af åben parkskov med store, gamle egetræer, men der er også mere regulære skovområder. Dyrehaven er mest kendt for sin store bestand af hjorte, som man støder på næsten overalt. Der er en række spisesteder i Dyrehaven, specielt i den sydlige del og i Raadvad. Dyrehaven nåes nemmest via Klampenborg station, der har gode faciliteter. Hertil kan man komme med både S-banen og Kystbanen. Desuden er der flere busser der kører i Dyrehavens udkant, Movia linje 388 kører ad Strandvejen, mens 182/183 kører til Raadvad. Via Skodsborg St. (Kystbanen) og Movia linje 194 kommer man til Jægersborg Hegn. Se også http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2015/okt/jaegersborg-hegn-og-dyrehave/ |
torsdag den 29. oktober 2015
Rude Skov
| Rude Skov består hovedsageligt af høj bøgeskov, men er ganske varieret med en hel del andre træer og flere smukke, åbne områder, skovsøer og moser. Hele området er også stærkt kuperet og Nordsjællands højeste punkt, Maglebjerg, 91 moh. findes her. Med bus er skoven tilgængelig med Movia linje 354 mellem Holte St., Hørsholm og Nivå St. der kører 2-3 gange i timen. Se også http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/rude-skov/ Der er ingen faciliteter i skoven, vil man have noget at spise eller drikke må man tage til Holte. |
Kongelunden
![]() |
Kongelunden består hovedsagelig af ældre egeskov, med ret høje træer. Men der er også forskellige andre træer. Tidligere var der også en del områder med høje ædelgran, men de styrtede næsten alle i efterårsstormene Allan og Bodil i 2013. Skoven grænser op til Kalvebod Fælled og udgør sammen med denne "Naturpark Amager". Kongelunden er vanskeligt tilgængelig med offentlig trafik, men Movia linje 33 kører til et stoppested i skoven 1-2 gange i timen.Se også http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2008/dec/kongelunden/ Man kan spise på Kongelundskroen i skovens sydvestligste hjørne, hvor man også finder Kongelundsfortet. Ud over dette er faciliteterne yderst begrænsede, også i nærliggende Søvang. Nærmeste købmand findes på Nøragersmindevej, vest for rundkørslen. Fra rundkørslen her kører linje 33 med 10 min. interval til Vestamager St. og Ørestad St. Det er en god cykeltur fra Vestamager St. til Kongelunden. |
Hareskovene
![]() |
Hareskovene er en af de største skovområder i umiddelbar nærhed af København. Det er også et af de nemmeste at komme til med offentlig transport, da man bare kan tage S-togs linje B til Hareskov St. eller alternativt til Skovbrynet St., og det er en fin lille gåtur fra Hareskov St. til Skovbrynet St. Skovene består hovedsageligt af høj bøgeskov, men er ganske varieret med en hel del andre træer og flere smukke, åbne områder, skovsøer og moser. Man kan spise på den udmærkede Restaurant Skovlyst, mens der kun er begrænsede faciliteter i Hareskovby og slet ingen faciliteter på de to stationer. Værløse og Bagsværd har både spisesteder, kiosker og supermarkeder. Hareskovene grænser op til de ret store søer Søndersø og Bagsværd Sø og gennemløbes af Værebro å. Bagsværd Sø besejles om sommeren af Baadfarten fra Lyngby. Se mere på http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2014/sep/hareskovene/ Vandretur med oldtidsminder: http://www.oldtidsstier.dk/ |
Abonner på:
Opslag (Atom)

