| Arboretet i Hørsholm er en træbotanisk have kombineret med forskning og uddannelse. Arboretet er en enhed under Skov & Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet. Plantesamlingen rummer ca. 2.000 arter og er den største samling af planter og træer i Danmark. Grundlagt i 1936. Samlingen er omfattende og meget flot og faktisk værd at besøge hele året, men er måske flottest i efteråret. Arboretet har dagligt åbent for offentligheden fra 07.30 til solnedgang; hunde må ikke medtages. Det er lidt svært med det offentlige, men man kan tage bus 150S (Nørreport St. - Kokkedal St.) eller 354 (Holte St. - Nivå St.) til Dr. Neergårdsvej og så gå af en sti ind til hovedindgangen. |
Viser opslag med etiketten Park. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Park. Vis alle opslag
søndag den 10. januar 2016
Arboretet, Hørsholm
lørdag den 19. december 2015
Forstbotanisk Have, Charlottenlund
| Forstbotanisk Have i Charlottenlund er en park underlagt Naturstyrelsen. Haven udgjorde tidligere en enhed under Arboretet i Hørsholm og var dengang tilknyttet Skov & Landskab ved Det Biovidenskabelige Fakultet for Fødevarer, Veterinærmedicin og Naturressourcer, Københavns Universitet.
Haven er 3,5 ha stor og rummer mere end 600 arter af træer og buske. Forstbotanisk Have blev grundlagt i 1838 som et uddannelsesinstitution for botanikere ved Københavns universitet. Siden 1970 har plejen af haven været udpræget ekstensiv, og den fremstod i stadig stigende omfang som naturskovsområde, i takt med at biologerne fra Københavns Universitet i stigende omfang anvendte Arboretet i Hørsholm til undervisnings-, studie- og forskningsmæssige formål. Som følge heraf er ansvaret for havens pleje og vedligeholdelse fra foråret 2008 overdraget til Skov- og Naturstyrelsen. Der er fri adgang til Forstbotanisk Have året rundt fra klokken 07.00 og indtil solnedgang. Der er mange flotte og usædvanlige træer og buske, og i foråret er Rhododendronerne meget flotte. Haven ligger i gåafstand fra Charlottenlund St. |
lørdag den 31. oktober 2015
Sagnlandet Lejre
| Sagnlandet Lejre, der åbnede i 1964 under navnet Arkæologisk Forsøgscenter Lejre, er et forsknings- og formidlingscenter og en populær turistattraktion med fortid og arkæologi som hovedtema. Sagnlandet ligger i Lejre Kommune, 13 km vest for Roskilde. Sagnlandet Lejre formidler Danmarks fortid fra jægerstenalderen til landbotiden. Da stedet åbnede, var det verdens første center for forsøg med forhistorisk og historisk teknologi. I de arbejdende værksteder væveværkstedet, pottemageriet og smedjen laves kopier af håndværk fra historiske og forhistoriske tider. Det er nemlig her, at redskaberne, dragterne og husgeråd til brug i de rekonstruerede miljøer bliver fremstillet. Det meste er udendørs, og faciliteterne er begrænsede. Der er dog en butik og i højsæsonen mulighed for at få lidt at spise. De præcise aktiviteter der foregår på en given dag fremgår af hjemmesiden http://www.sagnlandet.dk/. Sagnlandet kan nås med Movia bus 233 fra Lejre St. eller telebus 275. Det har åbent fra ca. 1. Maj til 1. Oktober samt i påske- og efterårsferierne. |
fredag den 30. oktober 2015
Dyrehaven
| Dyrehaven, der korrekt hedder "Jægersborg Dyrehave", er en af hovedstadens mest populære skovområder. Her finder man også Dyrehavsbakken, Eremitagen og traktørstedet Peter Lieps hus. Det meste af området har karakter af åben parkskov med store, gamle egetræer, men der er også mere regulære skovområder. Dyrehaven er mest kendt for sin store bestand af hjorte, som man støder på næsten overalt. Der er en række spisesteder i Dyrehaven, specielt i den sydlige del og i Raadvad. Dyrehaven nåes nemmest via Klampenborg station, der har gode faciliteter. Hertil kan man komme med både S-banen og Kystbanen. Desuden er der flere busser der kører i Dyrehavens udkant, Movia linje 388 kører ad Strandvejen, mens 182/183 kører til Raadvad. Via Skodsborg St. (Kystbanen) og Movia linje 194 kommer man til Jægersborg Hegn. Se også http://naturstyrelsen.dk/publikationer/2015/okt/jaegersborg-hegn-og-dyrehave/ |
Abonner på:
Opslag (Atom)